fbpx

Billetter 130,00 kr.

Tlf: 38869067

—————————————————————–

VIGTIG INFO I TEKSTEN – LÆS VENLIGST!

 

BAR

Bartof Station tjener ikke noget på entreindtægten, som går til musikernes hyre, så det er afgørende for os, at I køber godt med drikkevarer i baren, så vi kan sikre jer live musik fremover!

SPISNING

I forbindelse med denne koncert kan I vælge at spise hos os inden koncerten. Vi serverer i dag en Dagens Gryde (med kød). Den serveres med ris, creme fraiche og pyntegrønt.

Hvis I køber madbillet, SKAL I komme senest kl. 18.30. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.45, kommer I senere, kan I IKKE få jeres madbilletter refunderet.

Vi åbner kl. 16.00. Køkkenet åbner kl. 17.30. Koncertsalen åbnes efter lydprøven.

 

Vær opmærksom på, at salget af madbilletter lukker kl. 12.00 dagen før koncerten.

 

ANKOMST

Vær søde at komme i GOD tid! Vi begynder til tiden…

BILLETSALG I DØREN

Vi har så godt som altid en håndfuld billetter til salg i døren. Der vil (desværre) også ofte være uafhentede billetter, så tøv ikke – kig ned! Hvis I ikke kan komme, så send en sms så hurtigt som muligt til 28354932, så vi kan prøve at sælge jeres billetter for jer. Det er vigtigt for os at få publikum ind!

 

KONCERT

TogoRhino – Trance Blues & African Beats

TogoRhino spiller vestafrikansk blues blandet med Mississippi Hill Country Blues. Genren kan beskrives som “trance blues” eller “ørkenblues” hvor man i stedet for typisk tre akkorder, ofte kun bruger en eller to akkorder som gentages igen og igen.

Musikken er fængslende, hypnotiserende og beroligende, men samtidig pågående og fuld af sprudlende energi med inciterende dansevenlige rytmer. Ofte tryllebindes publikum og kommer i en meditativ tilstand – hvor det kan være svært at sidde stille. Der er på én gang voldsomt og følsomt og kryber ind, så man kan miste fornemmelse af tid og sted.

Nogle af TogoRhino’s inspirationskilder er Tinariwen, Ali Farka Touré og Bombino på den afrikanske side, samt Fred Mcdowell, John Lee Hooker, Otis Taylor og Ry Cooder på blues siden.

De fire erfarne musikere er altid legende, energiske, opfindsomme, eksperimenterende og elsker at improvisere og finde nye veje. I kan glæde jer til musikalsk nærvær med et udadvendt band, der leverer “eksotisk” blues med rå energi og feel good attitude.

Alain Apaloo (Togo) – Vokal/guitar/bas
Peter Nande (DK) – Vokal/mundharpe/perc.
Olav Poulsen (DK) – Slide Guitar
Sal Dibba (Gambia) el. Ay Solomon – Djembe & percussion



TogoRhino – lineup

Alain Apaloo 
Er en særdeles talentfuld guitarist og sanger, som på medrivende vis forener afrikanske grooves med blues og andre genrer. Han blev født i den vestafrikanske stat Togo i 1976. Her spillede han afrikanske trommer og sang i kirkekor fra barnsben, og begyndte som 11-årig at modtage guitarundervisning. Ti år senere flyttede han til nabolandet Ghana, og begyndte at spille med den lokale afropop-stjerne Kojo Antwi. I 1999 rejste han til København for at gå på det rytmiske musikkonservatorium, og har siden da haft København som base, og blevet en fast det af blues klubben Mojo, hvor han ofte står på scenen.

Peter Nande
Blev i teenageårene betaget af blues og mundharpe, og har siden da været i berøring med  mange blues genre. Han har udgivet en lang stribe albums i eget navn og i samarbejde med andre. Nande blev årets danske bluesnavn i 2007, fik Blues Kartellets ærespris i 2015, samt DMA’s iværksætterpris, “Hoochie Coochie Man” i 2019. Han er kendt som blues-entreprenør og står bag Danmarks eneste blues label “Straight Shooter Record”, som har været involveret i mange DMA nominerede og vindende albums. Nande spiller pt. med Lothar & Nande, The Cornbread Project, Big Creek Slim Band og Blues Jamboree.

Salieu Dibba
Er vokset op med den traditionelle vestafrikanske musik i Gambia, men har boet i Sverige i over 20 år.  Han er en alsidig og eftertragtet percussionist, som samarbejder med musikere fra hele verden. Han har spillet på mange af de største scener rundt om i verden, med bl.a. Tony Allen, Etienne Mbappe, Peps Persson, Toumani Diabaté, Moussa Diallo, Dawda Jobarteh, Sofi Hellborg, Sousou & Maher Cissokho, m.fl.

Olav Poulsen
Har huseret på den danske musikscene de sidste 25 år, primært inden for blues (miljøet). Han har, som en af kun få i Danmark, specialiseret sig i slide guitaren – både den elektriske og den akustiske, og bevæger sig ubesværet indenfor genrer som blues, rock og country – ind imellem med en snert af orientalske og indiske overtoner. Olav bliver ofte brugt som session musiker og spiller ellers ofte med Blues Jamboree, Ole Frimer og Chris Andersen.

Tilmeld Shopping & Restaurant guiden

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.