Samantha Antoinette Smith møder Big Creek Slim

 

De to fantastiske bluesvokalister mødes på Bartof Station!

 

Den engelske sangerinde, Samantha Antoinette Smith har gennem en lang karriere gjort sig bemærket med sin kraftfulde, smukke og markante stemme samt sin evne til at levere et medrivende show, hvor Samantha som en mester formår at komme ud over scenekanten til publikum. Hendes talent understreges af den perlerække af verdensstjerner, som hun har sunget backing for bl.a. Depeche Mode, Jamiroquai, Luther Vandross, Maria Carey, George Michael, Simply Red, Tina Turner, Paul McCartney, Andrew Lloyd Webber m.fl.

 

Big Creek Slim kræver ingen nærmer introduktion. Han har netop vundet DMA for tredje gang for årets bedste blues album. Han er det største danske – og skandinaviske blues-navn i øjeblikket, når det gælder traditionel blues. Big Creek har en stemme og feelin’ uden lige og spiller lowdown blues inspireret af bl.a. Muddy Waters, Howlin` Wolf og John Lee Hooker. Når man hører ham synge, bliver man ramt – det går rent ind, er råt og nærværende, og han tryllebinder sit publikum! I løbet af de seneste ti år har han udviklet sin egen stil, der har dybe rødder i den sorte blues.

 

På guitar har hun den virtuose guitarist Kasper “Lefty” Vegebjerg, som tillige har været sideman for en lang række bluesstjerner på turne i Europa. Rytmegruppen består af den forholdsvis ubeskrevne, men groovy og swingende bassist, Jakob Kortbæk samt Asmus Jensen, kendt fra Delta Blues Band, på trommer. Som special guest Peter Nande på mundharpe.

 

https://www.youtube.com/watch?v=PsPDlhvc6cQ

https://www.youtube.com/watch?v=51EPDDmuUNU

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.