Oplevelser

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Allé

Oplevelser

Frederiksberg Kirke er med sin karakteristiske ottekantede arkitektur meget anderledes end de fleste andre kirker i Danmark. Kirken blev indviet i 1734 og er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Den nuværende kirke er den tredje kirke i området, og den er, som sine to forgængere, skabt til at betjene den hollandske menighed, der i 1651 blev inviteret af Kong Frederik den III til at slå sig ned på denne del af Frederiksberg, som en aflægger af den hollandske koloni på Amager.

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Kirke  Frederiksberg Sogn

Frederiksberg ældre Kirkegaard. Her ligger mange kulturpersonligheder begravet, ikke mindst fra Danmarks guldalder. De der fx kender til H.C. Andersens biografi, vil genkende navnet Collin, på et af familiegravstederne. Det var den familie, som gav den unge Andersen ”et hjem” i hovedstaden. Det er også her Storm P. er begravet – og for nyligt er et af de gamle træer blevet omdannet til en skulptur af Storm P’s Peter og Ping.

Frederiksberg Allé

Betty Nansens teateret

Oprindelig var der på adresse, Frederiksberg Alle 57, en træbygning som fra 1857 var et traktørsted med musikunderholdning. Siden 1869 har der været teater under skiftende navne.

I dag er Betty Nansen teatret ledet af den prisbelønnede instruktør Elisa Kragerup, som sammen med holdet har vundet flere priser, bl.a. for sine eksperimenterende forestillinger, s der trækker mange besøgende til. Man skal ofte være hurtig, for at sikre sig en billet til en forestilling. Betty Nansen teatret, har også en anneksscene, Edison, på Edisonsvej en sidevej til Gammel Kongevej.

Frederiksberg Allé

Aveny T

Aveny-T er et teater på adressen Frederiksberg Allé 102. Den del af bygningen, som teatret har til huse i i dag, blev bygget af H.C. Stilling og hed Sommerlyst. Bygningen blev opført 1850. I 1919 blev Sommerlyst ombygget til teater og fik navnet Føniks-Teatret.
Teatret ledes i dag af Jon Steffensen, og er målrettet det unge publikum – med stor succes. Aveny-T har en ambition om at være et kraftcenter for ungekulturen, ikke blot på Frederiksberg, men et teater hvis signaler rækker langt ud over kommunens grænser.

Frederiksberg Allé

 Storm P Museet

Storm P Museet ligger ved Frederiksberg Runddel lige ved hovedindgangen til Frederiksberg Have. Museet er en del af Frederiksberg Museerne.
Storm P.-Museet er beliggende på Frederiksberg ved Frederiksberg Runddel. Museet blev etableret i bygningen i 1977 og rummer en del af Robert Storm Petersen efterladte bo. Bygningen var oprindelig lokalpolitistation. Samlingen illustrerer en lang række af Storm P.s mange talenter. På Storm P. Museet møder du mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske og finurlige univers. Hans liv, hans samtid og hans kunstneriske virke …

Frederiksberg Allé

Den franske Skoles monument

Frederiksberg har en stor historie, som er vigtig at huske på.. også for at kunne nyde, hvad Frederiksberg er den dag idag 
Med Den Franske Skoles Monument på den ene side, og Frederiksberg Ældre Kirkegård på den anden
side føler man virkelig historien vingesus, og hvis man giver sig tiden til det, kan man måske mærke tilstedeværelses af dem, som har været i blandt os.
Den franske Skoles monument står der, hvor den Franske Skole lå, da den først blev stiftet. I dag hedder den Prins Henriks Skole og ligger på Værnedamsvej og H.C. Ørstedsvej. Monumentet er rejst for at mindes de 104 ofre, der d. 21. marts 1945 mistede livet, da skolen ved en fejl blev bombet af engelsk tropper under 2. Verdenskrig. Et britiske bombefly i første angrebsbølge ramte en lysmast og styrtede ned. Denne hændelse gjorde, at flere andre bombefly i 2. bølge troede at området, og herved Den Franske Skole, var målet for deres angreb. En frygtelig histore, som dog er vigtig at huske på. Krydses gaden kommer man til Frederiksberg Ældre Kirkegård, hvor mange menneskers historier kan mindes og æres – både de ukendtes og dem man har hørt om eller set i gadebilleder gennem tiden. Næste stop på nydelsesruten er den smukke kirkegård og Peter & Ping skulpturen i træ, ved Frederiksbergborgeren, den anerkendte tegner og satiriker Storm P.

Nydelsesruten – margueritruten à la Frederiksberg 🌺

Oplev Frederiksberg på egen hånd – se mere her:
https://visitfrederiksberg.dk/oplev-frederiksberg-paa…/

Frederiksberg Guiden

 

Kultur, restauranter og shopping

 

Du modtager løbende nyt fra Frederiksberg

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.