Oplevelser
H.C Ørstedsvej
Arkitektur i området
Et smut nede af Büllowsvej er indgangen til Landbohøjskolens have – et dejligt åndehul året rundt. Festsalen på selve Landbohøjskolen er et besøg værd, ikke mindst loftet i auditoriet.
Der er flere arkitektoniske perler på og omkring H.C. Ørstedsvej. Gå en tur i området – og husk at kigge op. Så kan du blandt andet få øje på denne bygning på hjørnet af Amalievej, der er opført i 1911 efter tegninger af arkitekten Nicolai Hansen (1867-1943).
Wilhelm Lauritzen’s ikoniske byggeri på Rosenørns Alle – lige overfor Metro stationen og udstillings-hallen Forum- regnes som et af 1900 tallets ikoniske værker. Huset er gennemført blød, nordisk funktionalisme, og skabt som Radiohus i slutningen af 30’erne, med koncertsal , lydstudier, administrations gange og 2. taghaver. Det bruges i dag af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Ørsteds Haver i nr. 25-27 er et eksempel på en facaderenovering, som har transformeret, det der blev kaldt Frederiksbergs grimmeste bygning, til en præmieret og fremtidssikret bygning til gavn for miljøet, beboerne og det omkringliggende byrum.
Beton svalegangene fra 60-byggeriet skabt af Ole Hagen arkitekter, er nu ændret til 45 grønne, inddækkede, semiprivate altaner, som opfordrer til sociale fælleskab på tværs af lejligheder og samtidig åbner huset mod gaden. Ørsteds Haver er tegnet af arkitektfirmaet LOKAL.