Oplevelser
Falkoner Alle
Falkoner Allé fandtes allerede i slutningen af 1600-tallet – hvor den sammen med Allégade var den nordlige tilkørsel til Frederiksberg Slot. Den var oprindelig forsynet med bomme og lukket for almindelig færdsel.
Falkoner Alle
Scandic Falkoner
Eventscenen på Scandic Falkoner byder på koncerter med store internationale kunstnere, musicals og adskillige standup shows. Hold øje med eventkalenderne!
På hver sin side af gaden ved FRB C., er der fine byrum til et udendørs pusterum. Mod øst ligger en legeplads og grøn sti mod Landbohøjskolens have. Haven er smuk i sig selv, men gå endelig ikke glip af Bjørn Nørgaards relief, som danner et torv udenfor kantinen Gimle på landbohøjskolens campus.
Bag centret, på Solbjerg Plads, findes et byrum med udeservering, springvand, sommerbænke og lejlighedsvise lydkompositioner fra underjordiske højtalere. Pladsen ved CBS munder ud i en af byens mange udendørs motionspladser.
I krydset ved Gl. Kongevej finder du Frederiksberg Rådhus med klokketårn, der når 60 meter op over gadeniveau og har en fantastiks udsigt. Der er rundvisning på rådhuset den 1. lørdag i hver måned kl. 13.
Sidegaderne langs hele strækningen fra Åboulevarden til Gammel Kongevej har mange oplevelser at byde på. Fine gamle villaer, sjove butikker og ægte Frederiksberg stemning.
Et stenkast fra Frederiksberg Hospital kan man finde dette vaskeægte musik- og ølmekka Bartof Café – en lækkerbisken af specialiteter for ølnydere. Og er du samtidig til blues eller world musik finder man ofte en række af de bedste danske bands på plakaten.
Bartof Cafe har også en søster-cafe, der hedder Bartof Station. Den ligger ved Frederiksberg Metrostation. Konceptet er meget det samme – gode øl og god musik!