Bakkehusets julekalender
Fra 1. december kan du langsomt varme op til julen med Bakkehusets julekalender. Hver morgen til og med den 24. december åbner vi en ny låge i kalenderen, som udløser en lille fortælling om et af julens temaer. Hvem opfandt julemanden? Hvorfor driller nisserne? Hvor kommer brunkagen fra og hvem har egentlig fundet på det med juletræet? Det og mange andre spørgsmål kan du – måske – finde svar på i vores julekalender. Julekalenderen er en lydfortælling i 24 afsnit, som du finder her på Bakkehusets facebookside. Så hæng på fra den 1. december.
