HISTORIETELEFONEN – Lyt til gode historier ved at ringe fra din telefon.*

Kender du måske en ældre der er mere hjemmevant med telefonen, end med Youtube og Facebook, og som trænger til nogle gode historier?

Frederiksbergmuseerne rummer utroligt mange fantastiske fortællinger, som bare venter på at blive fortalt! Lige nu er det svært, men alligevel vil vi gerne være sikre på at alle har muligheden for at blive underholdt og begejstret. Derfor har vi skabt Historietelefonen. Når du ringer til Historietelefonen kan du hver anden dag høre en ny god historie, for eksempel om Liva Weel, Storm P., H.C. Andersen og andre personligheder fra kulturens verden.

Ring til Frederiksbergmuseernes hovednummer (69 13 80 90) hør introen og tryk 2, så er du allerede i gang.

*Historietelefonen åbner d. 29. april og du betaler kun for opkaldet, ligesom hvis du taler i telefon til daglig. Historierne varer mellem 5 og 10 minutter

Har du et godt forslag eller en idé til noget du gerne vil høre mere om så skriv det i kommentarfeltet nedenfor.

De bedste hilsener Frederiksbergmuseerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.