Aktuelt på frederiksberg

 

februar 2023

Det er den 1 februar, januar er slut. Det tog hvad der føltes som 3 måneder, men nu er vi i gang. 2023 ser lys og god ud. Det er blandt andet fordi der sker så mange gode ting på Frederiksberg i februar – hør bare her 💚
QiGong for voksne 🥋
Har I hørt om denne ældgamle praksis? Qi Gong handler om at opbygge kroppens indre energi. Hvor der er fokus på langsomme og kontrollerede bevægelser som siges at være fantastisk sund for krop, sjæl og sind. Det kan prøves af på KUBE. Påklædning består af flade indesko og løst behageligt tøj. Man skal blot huske at tilmelde sig. En prøvetræning er forresten gratis.
Tidspunkt: Fredag den 3. februar kl. 15 – 16
Sted: KU.BE
Emma Gads Takt & Tone 🍴
Begreberne “Emma Gad” og “Takt og tone” er en del af vores kultur og noget vi alle, og måske især medierne, meget ofte refererer til. Men sjovt nok ved ret få af os, hvad der rent faktisk står i bogen – og de fleste ville blive overraskede, hvis de læste den. Teatret OPtimis præsenterer derfor denne cabaret-forestilling, som lærer os bogen og mennesket bag at kende – på en humoristisk, musikalsk og litterært-underholdende måde. Der er altså tale om en cabaret-forestilling om den bog alle har en mening om uden at have læst den. Cabaret. Aldersgruppe: Fra 16 år. Varighed: 95 min med pause.
Tidspunkt: Lørdag den 4. februar kl. 15
Andrew Lloyd Webber Gala 🎭
En af musical-genrens helt store navne hyldes. Der er Andrew Lloyd Webber Gala i Falkoner Salen – billetterne koster det de skal og musikken kender man. “All I Ask of You” er at man skynder dig at købe billetter. Det bliver en fantastisk, smuk og musikalsk aften, det tør vi godt satse på.
Tidspunkt: Fredag den 10. februar kl. 20.00
Valentines 🫶
Kærligheden skal fejres hver dag – men når der så dukker en dag op som Valentines dag, kan man jo godt give den lidt ekstra sødt, fint og lyserødt. For eksempel kan man gå ud og spise med den man har kær. Om det er en parter, venner/ veninden eller familie, så er det nogengange rart at anledningen er planlagt på forhånd. Hvis man mangler inspiration, til hvor man kan spis, på en romantisk dag som Valentines, kan man finde en oversigt på Visitfrederiksberg.dk.
Tidspunkt: Tirsdag den 14. februar
Sted: Frederiksbergs restauranter
Stjernerne på himlen – Hvad er de og hvordan finder man rundt mellem dem? 🌠
Har du prøvet at tage væk fra byens lys, ude på landet, en klar nat og kigget op på himlen? Gør du det vil du kunne se tusindvis af stjerner og måske endda nogle planeter, mælkevejen og meget mere. Der er så meget at det kan være svært at finde rundt i det hele. Og hvad er stjerner egentligt? Hvordan virker de? Og har de altid været der, eller er det noget som opstår og forsvinder igen? Der er foredrag på Frederiksberg Bibliotek om præcis dette. Så interesserer dit barn sig for Astronomi? kan I komme til spændende foredrag i vinterferien om stjernerne på himlen med Astrofysiker og museumsinspektør Lars Occhionero. (For børn i alderen 7-12 år.)
Tidspunkt: torsdag den 16. februar kl. 13 – 14
Fastelavn 🐈‍⬛
Boller op, boller ned. I februar er det fastelavn, som det har været så mange gange før. Vi elsker det stadig. Glade børn, klædt fantasifuldt ud, fastelavnsbollerne, der efterhånden er ligeså stort et kunststykke som det er lækkert bagværk, og en fast del af Fastelavn.
Tidspunkt: Søndag den 19. februar
Sted: Frederiksberg
Kristian Refslund – Ballet Week 8 🩰
Den sidste rum tid har der været en del omkring ballet her på Visit Frederiksberg. Og vi skal lige have lidt flere events der er højt på tå. Man kan for eksempel komme til danseundervisning med Kristian Refslund i uge 8. Det kommer til at foregå på KUBE, men I skal være hurtige, der er kun få billetter tilbage til de forskellige dage.
Tidspunkt: onsdag den 22. februar – fredag den 24. februar kl. 11.45
Sted: KU.BE

Frederiksberg Guiden

 

Kultur, restauranter og shopping

 

Du modtager løbende nyt fra Frederiksberg

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.