Ring Ghita
Beskrivelse
Guldsmede med kant og karakter
Guldsmedene Ghita Ring og Katrine Salmon’s håndlavede smykker er feminine og tidløse, men har masser af karakter og kant.
Find dine egne favoritter i butikken på Frederiksberg eller her på websiden.
Guldsmeden Ghita Ring har siden 1992 haft butik og værksted på Gl. Kongevej på Frederiksberg, hvor smykker håndlaves ved det store gamle arbejdsbord midt i butikken. Her har kunderne kunnet se det klassiske guldsmedehåndværk blive videreført af guldsmeden, der er tredje generation i en guldsmedefamilie. Igennem årene har Ghita Ring beskæftiget sig med alt fra rav-kollektioner og store, enkle sølvsmykker, til brillanter, perler og guld i lange baner. Specialopgaver er også en stor del af hverdagen, eksempelvis når gamle guldsmykker skal omformes og få nyt liv.
Ghita Ring har altid været tiltrukket af naturens formsprog og den klassiske designtradition, så stilen er blevet en blanding af det rå, organiske udtryk, og de mere stringente, nordiske linjer. Hun kan godt lide, at smykkerne har lidt kant, og bruger rustikt hamrede overflader som kontrast til de skinnende brillanter. Eller udnytter det rå udtryk i oxideret sølv som et modspil til en fuldendt perle.
Efter 25 år som eneejer valgte Ghita Ring sidste år at dele butikken og værkstedet med guldsmed Katrine Salmon. Katrine er uddannet guldsmed og har været ansat i mange år. De arbejder godt sammen, så det var let at skifte fra at være eneejer til at indgå i et fællesskab. Katrine har desuden sin helt egen designlinje, så de supplerer hinanden rigtig godt. Katrine Salmons stil er mere geometrisk. Der lægges vægt på lige kanter og symetri, uden at det bliver stift.

Besøg
Adresse:
Gammel Kongevej 125
1850 Frederiksberg C
Åbningstider:
Tirsdag til fredag kl. 10-17.30
Lørdag kl. 10-13
Mandag Lukket
Web:
www.g-ring.dk
Facebook / Instagram:
Kontakt:
Tlf: +45 33 22 81 85
E-mail: butik@g-ring.dk