Restaurant Melee
Beskrivelse
Navnet Restaurant Melee er egentlig et begreb fra sporten rugby, som er kendt og elsket i Frankrig. Mêlées oprindelige ejere Jens Vestergaard, Helge Sidor og Dan Rauhe havde en fælles passion for netop denne sport, og Mêlée, der betyder en slags klumpspil eller klynge, symboliserede det venskab de tre restaurant-personligheder havde, og som blev transformeret videre til et samarbejde om deres fælles bistro Mêlée.
I 2013 gik Jens Vestergaard og Helge Sidor andre arbejdsmæssige veje, og ind i samarbejdet trådte i stedet kokkene Rasmus Oubæk og Rune Sauer Sonnichsen. Jens Vestergaard lagde den franske stil i køkkenet, med fokus på førsteklasses råvarer og klassisk håndværk. Rasmus Oubæk og Rune Sauer Sonnichsen har ført den gode stil videre, og Mêlée serverer ren, rustik & ærlig mad lavet med kærlighed til det franske landkøkken.
I efteråret 2015 købte Rune & Dan Rasmus Oubæk ud, samtidig med at Simon Ebdrup Madsen og Christian Thorsholt Jacobsen købte sig ind i mêlée. Det blev også startskuddet til en søsterrestaurant, Anarki beliggende på Vodroffvej 47, ligeledes på Frederiksberg.
I den lille restaurant mêlée står bordene tæt, og man bliver altid hilst velkommen af travle, men kompetente tjenere, der kender menukortet og vinene samt er på fornavn med mange af gæsterne, lokale eller ej!
Restaurant mêlée!
Mêlée ligger i en lille sidegade til Gammel Kongevej og er en del af Frederiksbergs lokale latinerkvarter. Vi serverer bistromad med kant og personlighed ud fra et fransk forbillede, hvor det er naturligt at spise tre-fire enkle, veltillavede retter af sæsonens bedste råvarer for at få en fuldendt madoplevelse. Klik på Maden, og lad dig friste af både vores 4-retters menu og/eller dagens tavleretter.
På Mêlée holder vi både af konventionel vin, økologisk vin, biodynamisk vin, naturvin & orangevin, især når det er lavet i Frankrig. Spanierne, Italienerne og Tyskerne laver skam også fremragende vine, men lad os nu bare sige det, som vi synes det er: fransk vin smager lidt bedre. Derfor har vi primært franske vine på kortet – men også lidt spansk og italiensk samt tysk, fordi vi ikke kan lade være.

Besøg
ADRESSE
Martensens Allé 16
1828 Frederiksberg
ÅBNINGSTIDER
Mandag
Lukket
Tirsdag – Lørdag
Kl. 17.30 – 00.00
(Køkkenet lukker kl. 22.00)
WEB
www.melee.dk
SOCIALE MEDIER
KONTAKT
Tlf: (+45) 35131134
Email: mail@melee.dk