Matas Falkoner Alle
Beskrivelse
Matas står for kvalitet til rimelige penge og arbejder efter mottoet: “Det gode råd gør forskellen“.
Matas er landsdækkende med 277 butikker fordelt over hele Danmark.
Kunder får ikke blot kvalitet i produkterne, men også i rådgivningen og vejledningen.
Uddannelsen til materialist stiller store krav til eleven. Men også efter endt elevtid prioriterer Matas højt løbende at videre- og efteruddanne medarbejderne. Læs mere om Job i Matas.
Matas lægger vægt på at udvise ansvarlighed over for miljøet og sundhed. Dette udmønter sig bl.a. i et stort udvalg af miljømærkede varer samt diverse miljøaktiviteter.
Læs mere under Ansvarlighed.
Materialistbranchen har rødder helt tilbage til 1800-tallet. Det var på den tid meget almindelig, at en farmaceut, der ikke kunne få et apotek, startede en materialhandel. Materialhandlerne solgte bl.a. kemikalier, foderstoffer, fotoartikler, vaskepulver, urter og krydderier. Mange blandede også selv cremer, hårvand, barbersprit og skintonic.
Historie
1949
En lille flok materialister fandt ud af, at de kunne få mængderabat, hvis de foretog fælles indkøb. Efterhånden kom stadig flere materialister med i dette indkøbssamarbejde, og i november 1949 blev Matas A/S dannet: MATerialisternes AktieSelskab.
Samarbejdet blev en kolossal succes. Det første år solgte Matas A/S for 537.000 kr. men måtte dog notere et underskud på 24,50 – det første og eneste underskud i selskabets historie.
Allerede året efter talte aktionærkredsen 60 butikker, og den landsdækkende struktur var en kendsgerning.
1956
Matas A/S præsenterede sit første Matas logo, og året efter blev der indgået samarbejde med Steins Laboratorium samt opstillet en grundlov for alle Matas produkter.
Dette indebar, at Matas produkter ikke måtte indeholde skadelige stoffer, at de vægt- og rummæssigt skulle indeholde det, som var angivet på emballagen, samt at der altid skulle være samme ensartede kvalitet.
Et par år senere udkom den første Matas avis i 700.000 eksemplarer, et oplag, der var 4 ½ gange større end den største avis i landet.

Besøg
Adresse:
Falkoner Allé 44-46
2000 Frederiksberg
Åbningstider:
Man – ons: 9:30 – 18:00
Tor – fre: 9:30 – 19:00
Lør: 10:00 – 16:00
Web:
Facebook / Instagram:
Kontakt:
Tlf: +45 38 11 31 45
E-mail: 14052@matas.dk