Grød
Beskrivelse
(Restaurant og café)
Grød er fantastisk, når man graver dybere ned i konceptet. Det er jo meget andet end tapetklister og havresuppe,« forklarer Lasse Skjønning Andersen.
Han har boet et år i London, hvor grød længe har været hipt på niveau med kaffe og croissanter. Også i New York har kaffekæden Starbucks lanceret grød.
»Jeg mener, at grødkonceptet har stort potentiale herhjemme. Det er en tendens, der er stærkt på vej tilbage. Grød er gået fra at være lidt kikset til at være moderne – ikke mindst på grund af den nordiske madbølge, som mange af de store, danske kokke sværger til,« siger Lasse Skjønning Andersen.
Grød morgen, middag og aften
De to indehavere af ’Grød’ satser først og fremmest på morgenpublikummet og åbner derfor allerede klokken syv på hverdage. Men ifølge de to drenge kan man også sagtens spise grød til frokost og aftensmad.
»Som aftenmåltid vil man for eksempel kunne få risotto, som vi pepper op med nordiske råvarer. I efteråret vil vi lave risotto med svampe og til vinter med rødbede,« siger Lasse Skjønning Andersen.
Han mener, at mange unge også vil blive lokket af tilbudet om at skifte burgeren ud med en god gang risotto. »Mange tænker måske umiddelbart, at de hellere vil have en burger til aftensmad.
Men risotto smager så hamrende godt, og det er samtidig sundt, og det tror jeg vil åbne folks øjne. Og vi vil variere menukortet, så det ikke bliver ensformigt,« siger Lasse Skjønning Andersen og tilføjer:
»Men vi satser ikke på en bestemt målgruppe. Vi tror, at grødkonceptet favner ret bredt, og vi håber at kunne overraske en masse mennesker.«

Besøg
Adresse:
Falkoner alle 34
2000 Frederiksberg C
Åbningstider:
Mandag – fredag: 7.30-21.00
Lørdag – Søndag: 9.00-21.00
Web:
www.groed.com
Facebook / Instagram:
facebook.com/groed
instagram.com/groedcph
Kontakt:
Tlf: 50 58 36 94
E-mail: webshop@groed.com