Bydele og Byrum
Der findes flere arbejder kvarterer på Frederiksberg, hvor den hvide by er den mest kendte.
Den hvide by
Området omkring Jyllandsvej, Kronprinsensvej, Folket Alle, Frihedsvej, Ligehedsvej og Broderskabsvej kalder i daglig tale for Den hvide by. Der er tale om arbejderboliger opført omkring det forrige århundrede skrifte. Boligerne er opført i forbindelse med Frederiksberg Gasværk, som var placeret i det områder der i dag kaldes for Flintholm området. Det var således Frederiksberg Gasværks Byggeforening som stod for opførelsen godt hjulpet på vej at en ny lov om statslån til arbejderboliger i 1898.
Der er tale om 7 forskellige hustyper i en palæagtigt stil tegnet af arkitekterne Gotfred Tvede og Olaf Schmidth.
5. juni plads
5. Juni Plads fik sit navn i 1906, og navnet er givet til minde om udstedelsen af den første danske grundlov, 5. juni 1849. Som type er navnet usædvanligt, for der er ikke mange navne i Danmark med en dato som første led. De få, der er, knytter sig alle til nogle store nationale begivenheder.
Adresse: 5. Juni Plads
Frederiksberg Allé
Da Kong Frederik III i 1648 fik råderet over Prinsessernes Gård senere Prinsens Gård ved Frederiksberg Runddel, var adgangsvejen til stedet via Ny Kongevej. Da Kong Frederik IV udråbes som konge i august 1699, finder han at vejen til Prinsens Gård er besværlig og tidskrævende. Han ønskede sig en privat vej fra forstaden Vesterbro til den kongelige have og det nyopførte slot på toppen af Friederich Berg og bestemte at vejen til runddelen skulle være lettere.
Han lader i 1701 en grusvej (Kongevejen eller Den Nye Kongevej) opføre fra Sankt Thomas Plads til Frederiksberg Runddel. Vejen blev opført som en allé med fransk inspiration. Den var forbeholdt medlemmer af kongefamilien og hoffet, og stod færdig i 1704. Senere forlængedes alleén til Vesterbrogade, og der blev etableret en jernlåge, hvortil kun kongehuset og hoffet, men senere også grundejere havde nøgle til.
Porten fjernes i 1862 og kan i dag ses som hovedindgangspartiet til Søndermarken på hjørnet af Roskildevej og Pile Allé. Fra dette tidspunkt ændrede billedet sig fra at være sporadiske huse og gårde til opførelsen af etageejendomme.
Den sidste villa på Frederiksberg Allé rives ned i 2010 i forbindelse med indledningen af Metrobyggeriet.