Billetter 150,00 kr.

Tlf: 38869067

—————————————————————–

VIGTIG INFO I TEKSTEN – LÆS VENLIGST!

 

BAR

Bartof Station tjener ikke noget på entreindtægten, som går til musikernes hyre, så det er afgørende for os, at I køber godt med drikkevarer i baren, så vi kan sikre jer live musik fremover!

SPISNING

I forbindelse med denne koncert kan I vælge at spise hos os inden koncerten. Vi serverer i dag en Dagens Gryde (med kød). Den serveres med ris, creme fraiche og pyntegrønt.

Hvis I køber madbillet, SKAL I komme senest kl. 18.30. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.45, kommer I senere, kan I IKKE få jeres madbilletter refunderet.

Vi åbner kl. 16.00. Køkkenet åbner kl. 17.30. Koncertsalen åbnes efter lydprøven.

 

Vær opmærksom på, at salget af madbilletter lukker kl. 12.00 dagen før koncerten.

 

ANKOMST

Vær søde at komme i GOD tid! Vi begynder til tiden…

BILLETSALG I DØREN

Vi har så godt som altid en håndfuld billetter til salg i døren. Der vil (desværre) også ofte være uafhentede billetter, så tøv ikke – kig ned! Hvis I ikke kan komme, så send en sms så hurtigt som muligt til 28354932, så vi kan prøve at sælge jeres billetter for jer. Det er vigtigt for os at få publikum ind!

 

KONCERT

BAUN (aka Søren Baun) er som jazzpianist, soulsanger og sangskriver en ener på den danske musikscene.

Den talentfulde musiker har optrådt på de legendariske spillesteder Sugar Bar og Village Underground i New York,

og er stærkt inspireret af afroamerikansk musik: Soul, funk, jazz, gospel – musik der kan mærkes i både krop og sjæl.

 

BAUN er aktuel med en række nye singler i år, som er blevet vel modtaget:

Vi har været hemmelige beundrere af denne danske artist. BAUN leverer og overstiger vores forventninger! – Scandinavian Soul

BAUNs livsglade singler emmer af solskin og er svært uimodståelige – Bands of tomorrow

Good music, always – OMAR Lye-Fook (neosoul legend)

 

BAUN er et erfarent live act og fuld af iørefaldende melodier, jazz, soul, livsglæde og gode grooves.

Teksterne er på engelsk om dét at tro på noget, kærlighed, nærvær i nuet, fest, tungsind og børn.

Stevie Wonder, Steely Dan, Bill Withers, Herbie Hancock, Al Jarreau er nogle af BAUNs inspirationskilder.

Med sig har han et sammentømret band, som med musikalsk overskud og gnist kommer helt udover scenekanten.

 

LINEUP

BAUN aka Søren Baun (keys, vokal)

Flemming Danielsen (guitar)

Morten Ankarfeldt (bas)

Rasmus Lund (trommer)

 

LINKS

www.facebook.com/baunmusic

www.instagram.com/baunmusic

www.baunmusic.dk

www.wontune.com/artists/baun

Frederiksberg Guiden

 

Kultur, restauranter og shopping

 

Du modtager løbende nyt fra Frederiksberg

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.