Spisebar 15 er netop åbnet på Rolighedsvej. Bag disken står Tanya-Maria Solskov, der også driver Nørrebro-stederne Tjili Pop, Tjili Bistro og Spisebar 20.

Tanya-Maria Solskov har stor erfaring fra restaurationsbranchen på Nørrebro. Nu har hun og kæresten taget konceptet med til Frederiksberg, hvor de på Rolighedsvej 15 har åbnet Spisebar 15.

Stedet har åbent hele dagen til både morgenmad, frokost og aften.

“Jeg har helt kriller i maven. Jeg har længe gerne ville åbne noget nyt på Frederiksberg og tilføre bydelen et helt nede på jorden-sted, hvor man bare kan komme og læne sig tilbage, uanset om man vil have en lækker cocktail, lidt aftensmad eller brunch”, fortæller Tanya-Maria Solskov til weFRB.dk.

Om morgenen og formiddagen kan man på Spisebar 15 bestille brunch som deleret på et bræt. Og om aftenen kan man gå ombord i lækre retter som kalveskank og brisler med belugalinser. Urtepolenta og masser af økoprodukter.

Læs også: På San Marco JUNIOR holder man sig ung ved bordet

“Vi sigter mod at være fransk landkøkken med nordisk twist. Og vi elsker social dining, så det meste kan deles ved bordet. Vores retter kommer til at skifte en gang om måneden med både kød- og vegetarret på kortet”, siger Tanya-Maria Solskov.

For hende er det lige så vigtigt, at stemningen og indretningen er lige så tilbagelænet som konceptet bag Spisebar 15. Derfor har hun indrettet det nye sted med genbrugsfund, der passer til Frederiksberg.

“Jeg er stor fan af genbrug. På Tjili Pop i Rantzausgade er det ret vildt. Men til Spisebar 15 har jeg valgt nogle lidt mere opgraderede ting med rustikt træ, lækre fliser og snørklede ting. Det afspejler vores sjæl, som er gennemgående i vores forretninger. At vi er helt nede på jorden og afslappede”, fortæller hun.

Spisebar 15 åbnede 16. november. Stedet har åbent hver dag fra 9 til midnat.

Læs også: Wafu Ramen på Falkoner Allé er Frederiksbergs første ramen-restaurant

Læs også: Restaurant Mêlée er både æblemost om mandagen og vin om fredagen

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.