Om Visit Frederiksberg

Frederiksberg Erhverv er en af landets ældste erhvervsforeninger og har som formål, at det skal være sjovt og arbejdet værd at drive virksomhed og forretning på Frederiksberg. Vi er optaget af at skabe en levende by med en bærdygtig detailhandel til gavn for de lokale borgere og for besøgende udefra.

Frederiksbergs bymæssige kvaliteter er det grønne miljø og byens handelsliv, med Frederiksberg Centret i verdensklasse og de mange lokale butikker langs de centrale handelsstrøg: Gl. Kongevej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Peter Bangs Vej, H.C. Ørstedsvej, Værnedamsvej og Frederiksberg Allé.

Frederiksberg er en levende og aktiv handelsby. Frederiksberg Centret og de lokale signaturbutikker er dagligt mål for besøgende udefra. De lokale signaturbutikker er de mange lokale håndværk, butiksprofiler, byggende på butiksindehaveres personlige erfaring og kvalitetsopfattelse. Signaturbutikkerne har eget brand, der er kendt langt ud over Frederiksbergs grænser, hvilket er særlig unikt for Frederiksberg.

Sitet Visit Frederiksberg, som du befinder dig på nu, er en platform, der samler og fortæller alt det bedste fra Frederiksberg. Fortællingen om Frederiksberg er byen som I kender den, dens arkitektur, vores flotte haver og parker, vores lokale kulturliv, kulturpersonligheder og vores handelsgader med en masse unikke butikker. Den formel vi bruger – er på den ene side at kombinere kultur og shopping, og på den anden side at gøre Frederiksbergfortællingen levende og nærværende.

Som et eksempel på dette er samarbejde med skuespiller Christian Steffensen omkring to dramatiserede ture med udgangspunkt i de historiske personligheder H.C. Andersen og Storm P. Begge to store personligheder, der har haft sin gang på Frederiksberg. Lokale, såvel som besøgende kan med Christian Steffensen komme ud på en tur og ”Gå en i H.C. Andersen fodspor” – rundt på Frederiksberg. Det blive næsten som at være der sammen med H.C. Andersen selv.

Efter en sådan tur kan man shoppe og gå på en af de mange lokale restauranter og cafeer.

Rigtig god fornøjelse.

Christian Jensen
Formand Frederiksberg Erhverv

Kontakt

Frederiksberg Erhverv
Gl. Kongevej 163, st.001
1850 Frederiksberg C.

Åbningstider: mandag til fredag 8:00 – 17.30

Tlf: 40 91 96 83
Mail: info@Visitfrederiksberg.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.