Om Frederiksberg

Få her en dybere indsigt i det særlige ved byen Frederiksberg.

 

Engang var Frederiksberg kendt for sine damer med blå hår. Det var i sig selv en serværdighed for besøgende og specielt unge mennesker fra landet. I dag er Frederiksberg en by, der for længst har børstet støvet af sig og de gode skoler har tiltrukket mange nye børnefamilier. Udbygningen af de to campus områder ved Copenhagen Business School og KU-Science trækker tusindvis af unge til byen hver dag.

Det særlige Frederiksbergske som tiltaler de mange borgere og besøgende der bruger byen er kombinationen af det grønne med byens store have, vejtræer i stort set alle gader og byens arkitektur og det store udbud af lokale butikker og det store FRB Center. Det særlige Frederiksbergske miljø er skabt igennem mange års byudvikling, hvor der er lykkes, at bibeholde oplevelsen af det nære og green-village-agtige by, samtidig med at man befinder sig i Nordeuropa’s tættest befolkede kommune med over 100.000 indbyggere.

Bymiljøet på Frederiksberg er en blanding af grønne oaser og bygningsarkitektur med slottet, arbejderboliger, funkisvillaer og industrigrunde der er blevet omdannet til moderne boligområder. De grønne oaser er først og fremmest Frederiksberg Have, Søndermarken, universitetshaverne ved KU-Science, Haveselskabet små haver ved Frederiksberg Runddel. Men de findes også rundt i byen ved 5-juni plads, Frederiksberg Alle, m.m. Af særlige bygningsarkitektoniske interesse er de gamle arbejderboliger ved Carlsberg byen, den Hvide by ved Peter Bangs Vej kvarteret og de nye boliger, der er etableret ved omdannelsen af gamle industrigrunde i Dalgas Have, hvor TDC kabelfabrik tidligere har ligget og Porcelænshaven, som tidligere var hjemsted for produktion af porcelæn til Den kongelige porcelænsfabrik.

Byens Puls & signaturforretninger

Byen besøges hver dag af tusinde tilrejsende som kommer hertil for at studere, shoppe, se på bygningsarkitektur, havearkitektur og ikke mindst et besøg i byens største attraktion Zoologisk Have.

Fornemmelsen af, at være i Nordeuropas tættest befolkede kommune er borte blot ved en gå tur i Frederiksberg have, hvor der er et rigt dyreliv med ænder, gæs og fiskehejrer. På vejen rundt i haven er der endda mulighed for at møde elefanter og elefantunger med et kig ind i Zoologisk haves elefantanlæg.

Det særlige ved Frederiksberg er byens lokale puls. Byens puls skabes af byens borgere, der shopper i lokalmiljøet, bringer børn i skolen og kører til at fra arbejde eller går i et af de mange teatre på Frederiksberg Alle. Her er studerende og iværksættere og Frederiksberg har den højeste koncentration af iværksættere inden for mange brancher. Der findes en lang række kendte lokale produkter og brand som er og bliver udviklet på Frederiksberg. Her kan nævnes et af verdens mest anerkendte Gin-mærker, Geranium og Graae Copenhagen som laver bælter m.m. og som er efterspurgt i hele verden, Soulland, der designer tøj til de unge.

 

Shopping

Shopping foregår i byens internationalt anerkendte Frederiksberg Center med 90 butikker eller i de mange lokale butikker i handelsstrøgene rundt i byen. Det er rig mulighed for street-shopping, opleve byens puls og gå på opdagelser i de lokale butikker. Frederiksberg er rig på lokale signaturbutikker med lokal håndværk og med et unikt udbud af varer som er sammensat af lokale butiksindehavere ud fra deres personlige viden, standarder og erfaringer. De sælger kun det bedste, for de lokale borgere har en gennemsnitsindkomst over gennemsnittet og de søger meget andet end standardvarer i kædebutikker. For dem er shopping også oplevelser kombineret med køb af lokal produkter og design. Derfor findes der på Frederiksberg et stort udbud af butikker med eget brand som tiltrækker besøgende langvejs fra – hver eneste dag.

Frederiksberg signaturer

Fødevarer: Slagter Lund, Slagter Friis, Windsor Fisk, Frederiksberg Chokolade, Peter Beier og Rein Van Hauen.

Tøjdesignere Jesper Høvring og ME AND JAKE og JADE Design, Isaksen design, Milibe, Cam Cam.

Tøj & sko butikker: Zornig, Rue 153, Xandra, Crace og Soulland.

Keramik: Creative Space

Wellness & Hudpleje: Rudolph Care, Greenskin og Beauty Avenue Spa and Brow Bar

Sport og fritid: Naturligvis, Kingfish dive and travel, FCK’s Fanhop, Endurance og Rolsted Heino cykler.

Vintage: Crace, Kornes ure og Roxy Antik.

Møbler: Falkoner Møbler og FICK.

Cafeer: Mauds Cafe, Cafe Ipsen, Cafe Bertel og Cafe Kelllerdirk.

Barer & ølbarer: Berlin Bar, FRB Ølbar og Cafe Svejk, Vinstue 90’eren, Alleenberg, Grock og Cafe Intime.

Restauranter: Formel B, Meincke & Hurtigkarl, Frederiks Have, Sokkelund, Restaurant Fabio, Meyers Deli, Promenaden, Bjørnekælderen, De små familiehaver, Allegade 10.

Teatre: Avenye Teater Betty Nansen og Edison.

Seværdigheder: Carlsberg Byen, Cisternerne, Frederiksberg Slot, Zoologisk Have, Frederiksberg Have, De små haver og universitetshaven.

Shopping: Frederiksberg Centret, Gl. Den Kgl. Porcelænsfabrik. Kongevej, Falkoner Alle, Peter Bangs Vej, Godthåbsvej, H.C. Ørstedsvej, Værnedamsvej og Frederiksberg Alle.

Gourmet Frederiksberg – cafe- restaurant og øl-barer

Den særlige Frederiksberg signatur findes også bland byens cafeer, restauranter og øl-barer. De findes i og omkring Frederiksberg Centret og i alle handelsstrøgene på Frederiksberg Alle, Gl. Kongevej, Godthåbsvej, Falkoner Alle, Peter Bangs Vej, H.C. Ørstedsvej og Værnedamsvej.

Byens nærhed til Carlsberg fornægter sig ikke. God øl findes i byens mange ølbarer og et besøg værd. Og netop på Frederiksberg findes en række kendte ølbarer som f.eks. FRB Ølbar på Falkoner Alle, Cafe Svejk i Smallegade, Berlin Bar og 90’eren som begge ligger på Gl. Kongevej. Søger man de mere traditionelle barer så er der Alleenberg og Grok på Pile Alle ikke så langt fra Frederiksberg Runddel.

Restauranter findes i mange varianter med og uden Michelin stjerner. Blandt de sidste er restauranten Formal B på Vesterbrogade, som i 2016 fik tildelt en Michelin Stjerne. Fortvivl ikke, der er flere andre restauranter, der nok ikke har fået Michelin Stjerne tildelt – men som i kraft af deres høje standarder og kreativitet er med i den absolutte restaurant-elite. Det gælder f.eks. Restaurant Mielcke & Hurtigkarl ved Frederiksberg Runddel, Frederiks Have ved Smallegade. Derudover er der et stort udbud af restauranter som er specialiseret i Italiensk, mexikansk, fransk mad herunder en række soushi-restauranter. Så er der selvfølgelig restauranter med et solidt dansk aftryk af danske retter. Det gælder f.eks. Promenaden på Frederiksberg Alle og Restaurant Allegade 10 på Allegade. Endelig er der den klassiske danske madtradition med dansk smørrebrød og danske retter som de findes på Pile Alle i Hansens gamle familiehave og Petersens familiehave. Her finder man den samme gode folkelige stemning som findes i bl.a. Grøften i Tivoli.

Blandt de Frederiksbergske Cafeer er der flere som har sin helt egen stil. Her kan nævnes Cafe Sokkelund i Smallegade, Cafe Den Blå Hund på Godthåbsvej, Cafe & restaurant Granola på Værnedamsvej, Bertel’s Cafe på Falkoner Alle, Mauds Cafe og Cafe Ipsen begge på Gl. Kongevej.

Af nye mere trendy steder kan nævnes Cofoco på værnedamsvej og Salon 39 på Danas Vej.

Lokale gourmet håndværkere

Når temaet er gourmet Frederiksberg så kommer man ikke uden om at nævne byens lokale gourmet-håndværkere. Her skal nævnes byens førstebager Van Hauen, som har været i byen i generationer. Bageriet og butikken ligger på Gl. Kongevej tæt på byens rådhus. De bedste tiltrækker altid andre som vil prøver kræfter med byens bedste bager og byen er blevet et rent mekka for brød og kageelskere.

Blandt byens gourmet-håndværkere findes flere slagtere som er mål for mange besøgende langvejs fra med et stort udvalg af egne produkter. Her kan nævnes Slagter Lund på Peter Bangs Vej, Slagter Friis på Falkoner Alle og Slagter Lars på H.C. Ørsteds Vej.

Frederiksberg har også sine lokale chokoladeproducenter. Frederiksberg Chokolade har både produktion og butik på Frederiksberg Alle. Her kan også nævnes den berømte Peter Beier chokolade, som startede sin første butik på Falkoner Alle.

Den lokale Frederiksberg Honning fra Frederiksberg Have kan købes hos Gourmand Ostespecialisten på Gl. Kongevej.

Meyers Deli er centralt placeret på Gl. Kongevej og hele Meyers vidtrækkende fødevare emperie har sine rødder på Frederiksberg.

Det samme gælder den franske inspirerede madbutik Letzshop, som også findes på Gl. Kongevej.

 

Dansk design og Lokale Frederiksberg brands

Den kgl. Porcelænsfabrik var centralt placeret i byens hjerte. Porcelænsfabrikken er i dag omdannet til moderne boliger og hjemsted for Copenhagen Business School. Der kan stadig købes kongelig porcelæn ved den gamle fabrik ved Søndre Fasanvej, der nu er omdannet til en Outlet butik. Her findes også en Georg Jensen Outlet butik.

Af andet klassisk dansk design kan nævnes Bang & Olufsen (B&O) butikken som man finder ved Falkoner Alle ikke så langt fra byens rådhus. Brugt B&O udstyr finder man i butikken Best Buy på Gl. Kongevej.

I byens butikker findes klassisk møbelkunst med alle de store danske navne som Wegner og Jacobsen m.fl. Her kan nævnes Falkoner Møbler på Howitzvej, Asia House og Anton Dam begge på Gl. Kongevej.

Går man efter mere antikke møbler er der Roxy Klasisk på Godthåbsvej. De nye møbeldesignere finder man hos FICK blot hundrede meter nede af Gl. Kongevej fra Byen rådhus og formcph og designdelicatessen begge på Frederiksberg Alle.

Endelig er der en række mindre butikker som f.eks. Mumuland på Gl. Kongevej med bl.a. keramik. Og går man efter en oplevelse med familien er der Creative Space på Gl. Kongevej, hvor man selv kan male sit keramik og få det brændt.

Er interessen antikviteter og genbrug så er Frederiksberg lige stedet. Genbrugsbutikkerne er spredt over hele byen og rummer alle kategorier lige fra Røde Kors butikker til butikker med tøj af meget høj kvalitet. Her kan f.eks. nævnes Grace på Gl. Kongevej lige ved byens rådhus.

Hver lørdag i hele sommerperioden er der bag rådhuset et stort og velbesøgt genbrugsmarked – Frederiksberg loppemarked.

 

Lokal håndværk og lokale brands

En af de ting som gør Frederiksberg til noget særligt er de mange lokale produkt håndværkere. Her kan nævnes de mange lokale guld og sølvsmededesignere. De findes overalt på Frederiksberg. På Peter Bangsvej er der Guld og Grønne skove. På Godthåbsvej er der Guldsmed Keldorfs og Guldsmed Allan Bayer. Dennungs sølvsmede på Nyelandsvej. På Værnedamsvej finder man Guldsmed Charlotte Balle og Winbergs Jewellery. I byens hovedgade på Gl. Kongevej findes flere bla. Guldsmed Dirks, Heart & Arrows, Æstetik, Guldsmed Ghita Ring, GraaHovind Guld, Henning Stryhn’s smykkekunst m.fl.

Frederiksberg er et mekka for tøjdesignere og kjoledesignere. Den kongelige kjoledesigner Jesper Høvring har forretning på H.C. Ørstedsvej, hvor der altid er noget for øjet når man passerer her. Her finder man også ME AND JAKE, som designer festtøj og kjoler.

Isaksen Design med det enkle design i sort, hvide og røde farver har butik på Gl. Kongevej.

Det lokale mærke og berømte håndlavede Graae Copenhagen’s bælter kan købes hos Zorning på Gl Kongevej.

Soulland er et mærke for unge, som har sit hovedkontor på Frederiksberg. Butikken med Soulland tøj finder man på Gl. Kongevej.

Lokale mærker af tøj til børn er der Milibe som findes på Gl. Kongevej og Cam Cam, der har showroom på Allegade tæt ved Rådhuset.

Af lokale hudplejeproducenter findes den kendte Rudolph Care v/Andrea Elisabeth Rudolph, og hendes produkter kan bl.a. købes hos Greenskin på Gl. Kongevej.

Frederiksberg er stedet hvor man kommer til for at nyde en god øl og byen har naturligvis også sit eget ølmærke fra Frederiksberg Bryghus. Den særlige Frederiksberg øl kan bl.a. købes i deres egen butik på Nordre Fasanvej.

I den sammenhæng kan også nævnes den lokale og anerkendte gin, Geranium, som bl.a. kan købes hos Juul’s Vin & Spiritus på Værnedamsvej.

Af lokale keramikere findes keramiker Helle Gram, der har adresse på Allegade.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.