For fire år siden overtog Linda Noe butikken XANDRA på Gammel Kongevej 128. En gammel velrenommeret skobutik, der har ligget på vejen siden 1992.

I de fire år, der er gået, har Linda Noe udviklet butikken med respekt for XANDRA’s historie, men for at følge med tiden er der nu både tøj, smykker og accessories at finde i butikken.

”Jeg har stadigvæk ekspertise i sko, og butikken forhandler fortsat både håndlavede italienske sko samt mange andre kendte mærker”, fortæller Linda Noe.

Men med tøjet fra blandt andet den fantastiske designer Naja Lauf og det populære mærke Six Ames samt flotte kvalitetssmykker fra Carre` bliver det hele samlet til en mere spændende oplevelse, når man besøger butikken.

”Det er et nyt og mere moderne koncept, som passer bedre til både mig og min butik”, fortæller Linda Noe, der er født og opvokset på Frederiksberg. I dag skal shopping være meget mere oplevelsesorienteret, og jeg elsker at give gode oplevelser og få hyggelige samtaler med mine mange søde kunder”.

”I det hele taget er det meget personligt for mig at drive butik i mit lokale område, og derfor synes jeg også, at tiden var inde til et navneskift i butikken”, fortæller Linda Noe.

NOE ligger på Gammel Kongevej 128 og har åbent mandag-fredag fra kl. 11-18 og lørdag fra kl. 11-15.

Følg NOE på Instagram: noe_frb

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.