Mandag den 30. April inviterer vi til et brag af en smagning med en af Østrigs helt nye kommende stjerner: Matthias Warnung!

Den unge men talentfulde vinmager har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Tom Lubbe (Domaine Matassa) og Craig Hawkins (Testalonga El Bandito) fra hvilke han har medbragt en solid bagage af erfaring både i vinmarken såvel i kælderen. Idag driver han sin egen lille vingård i Kamptal (nordlige Østrig), med fokus på druesorterne riesling, grüner veltliner og zweigelt som han dyrker efter biodynamiske principper.

Nu kan du for første gang møde Matthias på Cork hvor han vil medbringe og servere et lineup af sine spændende vine – dét må du ikk’ gå glip af!

Prisen for deltagelse er 375,- pr. person, som omfatter smagning + et charcuteri bræt til at stille den værste sult.

Tilmeld dig via vores booking mail: info@corkvinbar.dk

Vi ses til endnu en vinøs aften! 😉

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.