Maden hos MÆSK er uprætentiøs og ligner ifølge indehaver Frederik Ketager den, du ville lave derhjemme, hvis du altså ikke havde travlt med at gå på arbejde.

De lokale har taget MÆSK til sig som en nabo, der hjælper med at lave aftensmaden.

“MÆSK er Frederiksbergs bedste takeaway, fordi vi laver maden ordentligt, og både vores forhold til mad og mennesker er på et niveau, hvor alle kan være med,” fortæller indehaver Frederik Ketager.

MÆSK er nemlig naboen, der har et køkken med plads til at lave tre liter fond, mens den ene ovn brasserer i otte timer.

Menuen skifter hver uge og kan for eksempel stå på tunmousse, pandekager med laksefyld, forloren hare, klassisk kylling i karry, italiensk tomatsuppe eller en måltidssalat med græskar og kalvekød. Til dessert kan der for eksempel være frit valg mellem rabarbertrifli, brownie eller Oreo-cheesecake – eller alle tre på en gang.

Mæsk poser pakker mad takeaway nyelandsvej

Foto: weFRB

Takeaway med et socialt ansvar

Oveni konceptet om klassisk og lettilgængelig mad ligger der også et stort socialt ansvar.

En tredjedel af de mennesker, der er ansat i MÆSK, fleksjobber eller er på anden led udfordrede, så de har haft svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Frederik Ketager fik ideen, mens han selv arbejdede som socialrådgiver i Frederiksberg Kommune.

Læs også: Ewalds: Et fransk brasserie åbnet af Slagter Lunds barnebarn

“Jeg blev egentlig lidt træt af at være offentligt ansat. Dog kunne jeg noget med økonomi og med folk med sociale udfordringer, og så har jeg arbejdet med mad i mange år. Jeg har stået i køkkenet, siden jeg var barn og lavede som studerende en virksomhed, hvor jeg lavede mad til fester. Jeg har også etableret nogle køkkener og kurser i Frederiksberg Kommune, og de erfaringer er endt med at blive til MÆSK.”

mæsk menukort takeaway nyelandsvej

Foto: weFRB

Som en nabo, der hjælper med aftensmaden

MÆSK har satset på en lille, skiftende takeaway-menu de sidste fire år, og det er altså noget, Frederik Ketager kan mærke begejstring for:

“Vi har en stor og trofast kundegruppe af lokale, der bruger os som en forlængelse af deres eget køkken og tænker os ind som et ekstra familiemedlem, der kan stå for maden. Der er en stor anerkendelse, når vores kunder vælger at bruge os igen og igen.”

Læs også: Sommelier i restaurant Anarki guider dig til god vin

mæsk køleskab takeaway

Foto: weFRB

mæsk disk indenfor

Foto: weFRB

 

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.