Frederiksberg Magasinet

Få FREDERIKSBERG MAGASINET helt gratis!

 

 

FREDERIKSBERG MAGASINET er Frederiksbergs helt nye eksklusive livsstils- og shoppingmagasin. Her finder du alle de nyeste trends inden for mode, mad, bolig, design, skønhed og meget mere – alt sammen fortalt gennem byens handlende.

Vi har skabt magasinet, fordi vi elsker Frederiksberg: Fra de grønne områder og historiske bygninger til det pulserende liv på gaderne, kaffebarerne, specialbutikkerne, skønhedsklinikkerne, caféerne, mode og design. Følelsen af at stå i en by, der på én og samme tid er stor og lille, kraftfuld og gavmild, uforudsigelig og tryg.

Byens handelsliv er vigtigt. Forestil dig at gå ned ad gaden og blive mødt med nøgne facader og lukkede døre, der ikke byder dig ind. Sådan har ingen lyst til, at byen skal være. Men byens butikker er her kun, hvis vi bruger dem, udforsker dem, lader os inspirere af dem. De er her for dig og for mig. De er en del af vores fælles liv.

FREDERIKSBERG MAGASINET udkommer forår, sommer, efterår og jul. Bedst af alt: Det er ganske gratis.
Du finder det i mere end 200 butikker, caféer, kaffebarer, saloner, klinikker på Frederiksberg.

Har du idéer til indhold, ris og ros, eller vil du gerne annoncere, så send en mail til info@frederiksbergmagasinet.dk.

Ulrik Nordgaard

Ulrik Nordgaard

 

Frederiksberg er forkælelse, fornyelse og fordybelse

Kære læser

Velkommen til denne allerførste udgave af FREDERIKSBERG MAGASINET – et helt nyt magasin, der sætter fokus på mode, design, skønhed, familieliv, bolig, fritid og alle forårets oplevelser.

Vi har skabt magasinet, fordi vi elsker Frederiksberg: Fra de grønne områder og historiske bygninger til det pulserende liv på gaderne, kaffebarerne, specialbutikkerne, skønhedsklinikkerne, caféerne, mode og design. Følelsen af at stå i en by, der på én og samme tid er stor og lille, kraftfuld og gavmild, uforudsigelig og tryg.

Byens handelsliv er vigtigt. Forestil dig at gå ned ad gaden og blive mødt med nøgne facader og lukkede døre, der ikke byder dig ind. Sådan har ingen lyst til, at byen skal være.

Men byens butikker er her kun, hvis vi bruger dem, udforsker dem, lader os inspirere af dem. De er her for dig og for mig. De er en del af vores fælles liv på Frederiksberg, og de har så uendeligt meget at byde på.

I dette nummer kan du møde nogle af de mennesker, der er med til at sætte kulør på Frederiksberg: Vi har talt med butiksejerne, modeeksperterne, galleristerne, mad-entusiasterne. Vi har interviewet skuespilleren, tatovøren, designeren, fitnesseksperten. Vi har fotograferet vinylplader, flødeboller, unikasmykker og latteglas. Vi har lavet reportager om alt fra træhvaler til forårets frisurer.

Har du idéer til indhold, ris og ros, eller vil du gerne annoncere, så send en mail til info@frederiksbergmagasinet.dk, så tager vi en snak derfra.

God læsning og rigtig god fornøjelse

Kærlig hilsen
Ulrik Nordgaard
Ansvarshavende chefredaktør

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.