Søndermarken

Parken på toppen af Frederiksberg Bakke

Beskrivelse

Søndermarken hed oprindeligt Søndre Mark. Det er en meget smuk park på Frederiksberg syd for slottet, Roskildevej og Frederiksberg Have. Den blev anlagt i tilslutning til Frederiksberg Slot og have i 1730´erne. Den første park var i en periode kun adskilt fra Frederiksberg Have med en grusvej. Parken indeholder en række historiske mindesmærker såsom Det Kinesiske Lysthus, Eremithytten, Favnebrændegrotten, Kildegrotten, Kuglehytten og Norske Hus og Norske parti.

I 1820 blev der givet lejlighedsvis adgang for standspersoner i parken. Dette skyldtes bl.a. at Kong Frederik VI ønskede at anvende Søndermarken som sit private jagtterræn. Fra 1852 blev der givet fri adgang om dagen. Nu er der adgang hele døgnet. Lidt vest herfor ligger på Borgmester Fischersvej et almennyttigt boligbyggeri med samme navn (Søndermarken) opført i 1955. En del af Søndermarken er fra 1953 overdraget til Zoologisk Have, hvortil der kun er adgang i gennem hovedindgangen.

I 2010 iværksatte Frederiksberg Kommune i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme projektet ”Liv og lys i Søndermarken”. Projektet Liv og Lys beskriver, hvordan Søndermarken fik et samlet kvalitetsløft og blev udviklet til fremtiden – til glæde for borgere på Frederiksberg og i hovedstaden.
Projektet bestod af en række tiltag, der skulle samle oplevelsen af kulturhistorie og bynatur kombineret med motion.

Besøg

Adresse:
Søndermarken
2000 Frederiksberg

Åbent:
Fri adgang døgnet rundt.

Læs mere om Søndermarken her

 

Søandermarken

Se en lille introvideo om Søndermarken herunder

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.