Moderne bygninger på Frederiksberg

Der har været mange kendte arkitekter inde over Frederiksbergs byudvikling. Herunder gives et par eksempler på både ældre og nyere bygninger, der har sat sit præg på byen, og som er værd at tage et ekstra kig på.
Her er bl.a. flere eksempler på funktionalismen fra slutningen af 1920’erne og adskillige årtier frem. I den forlængelse kan nævnes Radiohuset, Funkishusene på Emanuel Olsens Vej og Novozymes bygninger på Nordre Fasanvej.

Moderne bygninger på Frederiksberg - Elefanthuset i Zoologisk Have

Elefanthuset i Zoologisk Have

Zoologisk Have fik nyt elefanthus i 2008. Den britiske arkitekt Norman Foster har tegnet anlægget og efterfølgende har den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson formgivet anlægsdelen. I forbindelse med udførelse af det nye elefanthus, måtte et mindre areal af Frederiksberg Have indlemmes i anlægget. Således er det i dag muligt at opleve elefanternes dagligliv inde fra Frederiksberg Have. Selve elefanthuset er delvist gravet ned i terrænet. De to glaskupler i tagkonstruktionen lukker lys ind i elefanternes stalde.

Du kan læse mere om Zoologisk Have her

Adresse: Roskildevej 32

Moderne bygninger på Frederiksberg - Radiohuset

Radiohuset

Radiohuset er tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen, ligesom det også er Lauritzens tegnestue, der står bag TV-Byen i Søborg, DR Byen i Ørestaden.

Byggeriet af Radiohuset begyndte i maj 1936 og i december 1940 kom det første program i luften fra Radiohuset.

Arkitekten bag Radiohuset har hele vejen igennem tænkt i anvendelighed. Bygningen var oprindelig delt i tre elementer. Den høje fløj hvor hovedindgangen fra Rosenørns Allé ligger. Til højre ligger den lave fløj, og helt ude ved Julius Thomsens Gade ligger den trapezformede koncertsal.

Med Danmark Radios udflytning til Ørestaden blev radiohuset fri til andre aktiviteter. I bruges huset af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har ejet bygningen siden 2001.

Adresse: Rosenørns Allé 22

Moderne bygninger på Frederiksberg - Novozymes

Novozymes

Novos (nu: Novozymes) bygning på Nordre Fasanvej fra 1934 tegnet af Arne Jacobsen. Den har fået tilnavnet “Arne Jacobsens hvide fabrik”. I forbindelse med byggeriet og til enzynfabrikkens kantine tegnede Arne Jacobsen også 200 stole. Det blev den kendte ‘Myrestol’, som findes i mange hjem verden over.

Adresse: Nordre Fasanvej

Moderne bygninger på Frederiksberg - FRB C

Frederiksberg Centret

Centret er bygget på et gammelt baneterræn, hvor Frederiksberg Station lå dengang den var S-togsstation, ligesom der også lå en mindre godsbanegård.

Centret består af 90 butikker fordelt på 4 etager. Der er 450 parkeringspladser med gratis parkering i op til 2 timer. Ved siden af standser Metroen på den underjordiske Frederiksberg Station. Der er direkte adgang fra stationen til centret.

I april 2016 fandt den europæiske prisuddeling ICSC European Shopping Centre Awards sted i Milano. Her vandt FRB.C Shopping prisen for bedste renovering af et shoppingcenter i mellemstørrelse. Det er en international jury fra ICSC, der har bedømt Frederiksberg Centret ud fra en række kriterier, herunder butiksmiks, arkitektur og økonomien samlet set for centret.

Se mere på centrets egen hjemmeside her.

Adresse: Falkoner Allé

Moderne bygninger på Frederiksberg - Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg

Den nye retsbygning fra 2012 er tegnet af arkitektfirmaet 3XN. Den er placeret ved siden af den gamle retsbygning fra 19921. Den nyklassicistiske bygning er tegnet af Hack Kampmann.

Den nye bygning har otte retssale og kontorer med faciliteter til dommere og andet personale. Bygningen er forbundet med den gamle retsbygning med en gangbro i første sals højde.

Bygningen skal ses fra alle sider idet den rummer arkitektoniske detaljer hele vejen rundt.

Adresse: Howitzvej

Moderne bygninger på Frederiksberg - Højhuset

Højhuset

På Thorvaldsensvej og Rolighedsvej rejste der sig i årene 1963 til 1971 en enorm stor bygning. Selvom bygningen går under betegnelsen Højhuset, er den dog kun på 6 etager ud over stueetagen, men i det frederiksbergske landskab er det dog betragteligt.

Det er arkitekterne Mogens Koch og Steen Eiler Rasmussen, der har stået for den store højhusbygning af gedigent jernbeton, og det er lige netop denne type bygningsværker, som nogen som stilart ynder at kalde for brutalisme. Den hører nok snare til den moderne periode

Adresse: Thorvaldsensvej

Moderne bygninger på Frederiksberg - Hospice

Hospice

Diakonissestiftelsens nye hospice er placeret på Dronningensvej. Et meget omtalt byggeri som flere allerede nu kalder for guldhuset. Hospicet er tegnet af Nord Architects med Rambøll og MASU Planning som underrådgivere.

Adresse: Dronningensvej

Moderne bygninger på Frederiksberg - Dalgas Have

Dalgas Have

Dalgas Have byggeriet er fra 1988 og er designet af Henning Larsens Architects som herudover bl.a. har tegnet Udenrigsministeriet i Ryadh og det nye operahus på Dokøen i København.

Henning Larsen Architects bygningerne på Dalgas Have er tegnet ud fra et ønske om at skabe en bygning, der kan indgå i en dialog med det skiftende, danske lys. Lydindtag og åbenthed – ovenlys der reflekteres og aktiveres i vand og gårdhaver er med til at kombinere dagslys med indendørs lys.

Adresse: Dalgas Boulevard

Moderne bygninger på Frederiksberg - Funkishusene på Emanuel Olsens Vej

Funkishusene på Emanuel Olsens Vej

Dobbelthusene på Emanuel Olsens Vej tegnet af Hans Dahlerup Bertelsen er klassisk funktionalisme, samlet på en gade. Hele gaden fremtræder som en funktionalistisk helhed, der er et besøg hver, for alle som har interesse for arkitektur.

Adresse: Emanuel Olsens Vej

Moderne bygninger på Frederiksberg - Copenhagen Business School

Copenhagen Business School

Skolen har cirka 20.000 studerende og over 2000 medarbejdere. CBS modtager årligt op mod 1.000 udvekslingsstuderende. Skolen var tidligere opdelt i to fakulteter: Det erhvervsøkonomiske Fakultet og Fakultetet for Sprog, Kommunikation og Kultur, men overgik den 1. januar 2007 til en monofakultær struktur.

CBS tilbyder både fuldtids- og deltidsuddannelser. Som heltidsstuderende kan man blive bachelor, kandidat og ph.d.. – svarende til en almindelig universitetsuddannelse. Derudover har man mulighed for at videreuddanne sig sideløbende med sit erhvervsarbejde ved at læse HD eller ED. Og endelig kan man tage lederuddannelser, MBA, Master og Executive.

Skolen har faciliteter i fire bygninger på Solbjerg Plads, i Dalgas Have, Kilen og Porcelænshaven. CBS Bibliotek på Solbjerg Plads servicerer skolens ansatte og studerende, men er også åbent for offentligheden. Nogle dele er dog reserveret for ansatte og studerende.

Adresse: Solbjerg Plads

Moderne bygninger på Frederiksberg - Frederiksberg Gymnasium

Frederiksberg Gymnasium

Frederiksberg Gymnasium er tegnet af Henning Larsens tegnestue. Bygningen åbner sig op mod byen – og inddrager med forhal, aula og idrætshal det omgivende byliv som en direkte del af sin indre dynamik.

Gymnasiets facade er 50 meter lang og tre etager høj. Fra aulaen er der via brede trapper adgang til flexrum og gymnastiksal i underetagen og via en bred trappe adgang til overetagerne, der er lyse og transparente.

Adresse: Solbjerg Plads

Moderne bygninger på Frederiksberg - Kilen

Kilen

Kilen er en blandt flere bygninger tilhørende CBS, der på bedste vis er udtryk for nutidens arkitektur – når den er bedst.

Kilen har udvendig en trekantet form og hviler på to græsklædte høje. Facaden af glas skaber en glidende overgang mellem lys og landskab og bygningens indre.

Udvendig skærmes bygningen af bevægelige, lodrette skodder i en kombination af træ, farvet glas og metal, hvilket giver huset et varieret udtryk. Indenfor rejser en organisk formet atriumgård sig i fem etagers højde. Store cirkelformede vinduer sørger for ovenlys, som kaster både diffust og direkte sollys ned og danner spændende lys- og skyggevirkninger i det indre gårdrum.

Adresse: Solbjerg Plads

Moderne bygninger på Frederiksberg - Domus Vista

Domus Vista

Domus Vista ligger på Nordens Plads ved Roskildevej og er med sine 102 meter Skandinaviens næsthøjeste beboelsesejendom – kun overgået af Turning Torso i Malmø, der blev indviet i 2005.

Bygningen er tegnet af arkitekt Ole Hagen og stod færdig i 1969.

Domus Vista har 30 etager og 470 lejligheder. De nederste etager var oprindeligt hotel med restaurant, selskabslokaler og værelser. Hotellet lukkede i begyndelsen af 1970’erne. I stedet er der nu i stueplanet et butikscenter og en biblioteksfilial.

Adresse: Nordens Plads

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.