Lokalt håndværk og lokale brands

En af de ting som gør Frederiksberg til noget særligt er de mange lokale produkthåndværkere. Her kan nævnes de mange lokale guld og sølvsmededesignere. De findes overalt på Frederiksberg. På Peter Bangsvej er der Guld og Grønne skove. På Godthåbsvej er der Guldsmed Keldorfs og Guldsmed Allan Bayer. Dennungs sølvsmedie på Nyelandsvej. På Værnedamsvej finder man Guldsmed Charlotte Balle, Pigen og Diamanten og Winbergs Jewellery. I byens hovedgade på Gl. Kongevej findes flere bla. Weihe Guld & Sølvsmedie, Guldsmed Dirks, Heart & Arrows, Æstetik, Guldsmed Ghita Ring, GraaHovind Guld, Henning Stryhn’s smykkekunst m.fl.

Frederiksberg er et mekka for tøjdesignere og kjoledesignere. Den kongelige kjoledesigner Jesper Høvring har forretning på H.C. Ørstedsvej, hvor der altid er noget for øjet når man passerer her. Her finder man også ME AND JAKE, som designer festtøj og kjoler.

Isaksen Design med det enkle design i sort, hvide og røde farver har butik på Gl. Kongevej.

Det lokale mærke og berømte håndlavede Graae Copenhagen’s bælter kan købes hos Zorning på Gl Kongevej.

Soulland er et mærke for unge, som har sit hovedkontor på Frederiksberg. Butikken med Soulland tøj finder man på Gl. Kongevej.

Lokale mærker af tøj til børn er der Milibe som findes på Gl. Kongevej og Cam Cam, der har showroom på Allegade tæt ved Rådhuset.

Af lokale hudplejeproducenter findes den kendte Rudolph Care v/Andrea Elisabeth Rudolph, og hendes produkter kan bl.a. købes hos Greenskin på Gl. Kongevej.

Frederiksberg er stedet hvor man kommer til for at nyde en god øl og byen har naturligvis også sit eget ølmærke fra Frederiksberg Bryghus. Den særlige Frederiksberg øl kan bl.a. købes og nydes i selve bryggeriet hos Belis Bar under Rådhuset

I den sammenhæng kan også nævnes den lokale og anerkendte gin, Geranium, som bl.a. kan købes hos Juul’s Vin & Spiritus på Værnedamsvej.

Af lokale keramikere findes keramiker Helle Gram, der har adresse på Allegade og Anne Black som har adresse på Gl. Kongevej.

Også lokal møbeldesign er at finde på Frederiksberg. F.eks. kan man hos ENCODED by Bøttger på Værnedamsvej finde en møbelkollektion, der er produceret i ubehandlet teaktræ kombineret med læder & brugte sikkerhedsseler.

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.