Helges Ost

Beskrivelse

Et paradis for osteelskere

Igennem det meste af det 20. århundrede der blevet fremstillet oste i kælderen under Værnedamsvej nr. 9. Selv om produktionen for længst er nedlagt, holder Helges Ost traditionen i hævd med et sandt mekka for alle madelskere. De gamle ostekar står der endnu i kælderen under Helges Ost. I dag er de bare til pynt, men op gennem det 20.

århundrede blev de brugt til at fremstille oste, der blev solgt i butikken ovenover. Derfor har der også ligget ostebutik netop her på Værnedamsvej nr. 9 i mere end en menneskealder. I dag er det Keenie Jørgensen, der driver forretningen. Hun er stolt over at videreføre det gamle håndværk og de gamle traditioner: ”Rigtig mange mennesker kender Helges Ost, og derfor har vi også en trofast skare af kunder. Nogle skal bare have en god ost til morgenbordet, andre leder efter noget helt specielt. Derudover har vi også en masse godt tilbehør som fx humus og syltede valnødder, som er vores helt egen lokale produktion.”Selv om de klassiske oste holder ved, kommer der hele tiden nye til. Oste med saltnister er fx ekstremt populære for tiden. De knaser lidt.

Det synes mange rigtig godt om. Samtidig er en række lækre sæsonoste vendt tilbage til foråret. Det gælder fx den gode rygeost til en skøn rygeostsalat samt oste til fondue, raclette eller tartiflette, som er en eventyrlig fransk ret med kartofler, bacon og Reblochon. Ud over ost har Helges Ost også masser af lækkert charcuteri og lækre patéer på hylderne: ”Vores Black Label sortfodsskinke fra Spanien er helt fantastisk. Det samme er vores italienske parmaskinke. Vi har også danske pølser fra Hallegaard på Bornholm, hvis produkter er fremstillet helt uden tilsætningsstoffer,” fortæller Keenie Jørgensen.

Til frokost smager pølserne fantastisk i en sandwich af hjemmebagt surdejsbrød, som laves helt fra bunden i forretningen. De kan naturligvis også fyldes med oste, skinker, pestoer, syltede tomater, eller hvad hjertet ellers måtte begære.

 

Helges Ost

Besøg

Adresse:
VÆRNEDAMSVEJ 9
1819 Frederiksberg C

Åbningstider:
Mandag 10-15
Tirsdag – Fredag. Kl. 10-18
Lørdag. Kl. 9-15

Web:
www.helgesost.dk

Facebook / Instagram:
www.instagram.com/helgesost

Kontakt:
Tlf: +45 33 24 41 02
E-mail: info@enzoshop.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.