Bep Viet

Beskrivelse

Bep Viet Vinh Ly & Thu Ly kom til Danmark i 1979 og åbnede deres første lille grillbar i Valby Langgade i 1984. Derefter flyttede de bopæl til Haslev, hvor de åbnede en thailandsk restaurant, men i hjertet var det stadig hjemlandets mad, som havde den største plads.

Så derfor besluttede de sig for at rykke teltpælene op og flytte med hele familien til Hovedstaden, hvor de åbnede op for deres store drøm, at drive en vietnamesisk restaurant med traditionelle vietnamesiske retter. Deres vision var at skabe en hyggelig atmosfære med mulighed for at lade kunderne smage den mad, de selv var opvokset med.

Drømmen blev til virkelighed med Restaurant Viet-Nam Nam på Godthåbsvej 8, Frederiksberg i september 2008.

I 2017 besluttede de sig dog for at ændre konceptet, og dermed også menukortet, for at tilføje flere af de kendte vietnamesiske retter, som man også finder i gadekøkkenet i Vietnam.
Retter som indtil videre ikke har været specielt udbredt udenfor Vietnams gader, men som Thu & Vinh gerne ville introducere til deres kunder, så disse ikke gik glip af endnu flere fænomenale smagsoplevelser. Deraf navneændringen Bep Viet, som ganske simpelt betyder ”det vietnamesiske køkken” eller folkekøkken.

Maden hos os har noget for alle smagsløg. Lige fra sprøde forårsruller til en dampende varm nuddelsuppe, som kan få bugt med enhver forkølelse. Eller hvad med at bestille noget stærk mad, der sætter gang i blodomløbet?

Vi tilbyder også flere af de mindre kendte vietnamesiske retter, som man finder i gadekøkkenet i Vietnam. Retter som indtil videre ikke har været specielt udbredt udenfor Vietnams gader, f.eks Bun Cha.

Er du i tvivl om noget eller har svært ved at vælge, står vores søde tjenere altid til rådighed. Vi, på Godthåbsvej 8, byder jer derfor hjerteligt velkommen til en fantastisk aften i dejligt selskab hos Bep Viet.

Enzo

Besøg

Adresse
Godthåbsvej 8
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag-Søndag: 16:00 – 23:00
Køkkenet lukker kl. 22:00

Web
www.bep-viet.dk

facebook.com/Bep-Viet-Frederiksberg
instagram.com/Bep_viet_frb

Kontakt
Telf: 38 10 37 64
E-mail: book@bep-viet.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.