Belis Kitchen

Beskrivelse

Restaurant San Marco på hjørnet af Falkoner Allé og Grundtvigsvej er blevet til BELIS KITCHEN.

Efter en omfattende renovering åbner det kendte spisested San Marco på Frederiksberg igen med et nyt navn og nye menukort – men stadigvæk med familien Zangrando ved roret.

Siden Belisario i 1982 slog dørene op til den første rigtige italienske restaurant ved Frederiksberg Rådhusplads har restaurant San Marco været stedet folk gik hen, når humør og smagsløg var indstillet på gedigent traditionelt italiensk køkken.

Sammen med sine to sønner Michel og Marc har Beli formået at få beboere på Frederiksberg og andet godtfolk til at spise autentisk italiensk i årtier, men nu er tiden kommet til, at vi skal prøve noget nyt!

Navnet knytter sig naturligvis til Restaurant Belis Bar og selskabslokaler lidt længere oppe ad Alléen på Frederiksberg Rådhusplads, som familien også ejer.

BELIS KITCHEN er moderniseret med nye farver på væggene og nyt inventar, men den erfarne kok i køkkenet Dan Andrade vil fortsat sørge for en række attraktive nye retter, der trækker inspiration fra både det italienske, men også det franske, danske og det internationale køkken.

Maden vil afspejle sæsonens råvarer og årstider og der helt sikkert vil være noget for enhver smag.

BELIS KITCHEN har fokus på lette anretninger til fornuftige priser med et vinkort, der matcher de spritnye og spændende menuer.

Velkommen!

Belis Kitchen

Besøg

Adresse:
Falkoner Allé 10
2000 Frederiksberg

Åbningstider:
Man – Lør:
Frokost kl. 11.30 – 15.30
Aften kl. 17.00 – 21.30
Søndage kl. 17 – 21 i forbindelse med koncerter

Web:
beliskitchen.dk

Facebook:
www.facebook.com/beliskitchen

Kontakt:
Tlf: +45 33 24 95 76
E-mail: info@beliskitchen.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.