abreiner gallery

”Selvfølgelig er mine billeder også en kommentar til verden”

Anders Breiners billeder er figurative, humoristiske og på kanten af realisme. Og så er der en dejlig duft af oliemaling i det hyggelige galleri i Tullinsgade. Når Anders Breiner ikke arbejder i galleriet i Tullinsgade lige bag Værnedamsvej, underviser han unge gymnasieelever i billedkunst, medier og historie.

Men kærligheden til oliemaleriet har altid været til stede, og han har for længst udviklet sin helt egen signaturstil: ”Jeg elsker at gå på opdagelse i menneskets mange facetter og i de mellemmenneskelige relationer,” fortæller han. ”Derfor er min stil også mere figurativ, end den er realistisk.

Jeg vil ikke kalde den politisk, men den er helt sikkert en kommentar til verden.”Det er ca. halvandet år siden, at han slog dørene op til galleriet i Tullinsgade. Ambitionerne har fra starten været at skabe et levende rum, hvor alle kan komme forbi: ”Ud over at jeg naturligvis udstiller mine egne værker, låner jeg også galleriet ud til andre kunstnere. De kan fx holde ferniseringer eller små udstillinger, lave arrangementer eller spille musik.

Det er vigtigt, at kreativiteten får frit løb.”Faktisk er Anders Breiner overrasket, at så mange unge vælger at lægge vejen forbi: ”De unge har helt sikkert fået idéen om, at de også gerne vil have noget unikt på væggene.

De er vilde med kunst, og de er vilde med originalitet. For dem er det langt sjovere at beskæftige sig med end det, der bare er masseproduceret.”Derfor tør han også godt have store ambitioner for galleriet: ”Jeg arbejder helt sikkert på at bane vejen for en øget international udveksling. Hvorfor ikke have popup-udstillinger med nye, dygtige kunstnere fra Braunschweig eller Avignon? Vi skal jo hele tiden udvide vores horisont.”

abreiner gallery

Besøg

Adresse:
Tullinsgade 25
1618 København V

Åbningstider:
Tors,fre, lør samt efter aftale.

Web:
www.abreiner.com

Facebook / Instagram:
www.instagram.com/breinermoelgaard

Kontakt:
Tlf: +45 26 20 28 85
E-mail:

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.