Frederiksberg er særlig kendt som “the green heart of Copenhagen”, men er ligeledes en unik destination, som tilbyder et stort udvalg af shopping, caféer og arrangementer. Visit Frederiksberg arrangerede i samarbejde med deres SoMe ansvarlig Charlotte Caroline en hyggelig event for 4 bloggere, der alle blev vist rundt og fik indblik i de mange muligheder Frederiksberg skaber rammerne for.

Morgenen startede hos Les Trois Cochons – den franskinspirerede café på Værnedamsvej, der giver følelsen af at færdes i det charmerende Paris. Herefter slentrede vi ned ad Gammel Kongevej og gjorde pitstop hos Ipsen & Co’s To-Go vindue. Med en kaffe at varme sig på, fortsatte turen videre gennem Frederiksberg Have, hvor vi endte hos Royal Copenhagen & George Jensen Outlet. Afslutningsvis nød vi frokost hos Sokkelund, som var en udsøgt fornøjelse!

Karoline Dall,

På min blog skriver jeg primært om mode og viser en masse outfits, gerne i farver og mønstrer, men der er også plads til tanker, ideer og hvad jeg ellers render og laver. Min stil er ret farverig, sprudlende og legende. Jeg elsker at mikse på kryds og tværs og lave bizarre sammensætninger, man umiddelbart ikke ville have tænkt over.

Jeg kendte Frederiksberg ret godt, da jeg har boet lige på grænsen i 3 år (jeg er godt nok flyttet nu). Af samme årsag kendte jeg til mange af stederne i forvejen, men jeg er ret vild med at Gammel Kongevej har så mange små hyggelige og lidt mere specielle butikker. Zornig har mega fede brands, Poul Stig er jeg vild med samt luksus 2nd hand butikkerne, hvor jeg har udset mig flere meget fine items i IblameLulu.

Ilirida krasniqi
Jeg driver bloggen www.ilirida.dk, hvor jeg blogger om mode og beauty.
Min stil er meget klassisk og til tider rå. Jeg elsker glitter og glam og er typen der oftest er over-dressed til begivenheder. Jeg har ringe kendskab til Frederiksberg, men har allerede efter eventet spottet er par cafeer, som jeg helt bestemt skal besøge.

Melissa Bentsen
Jeg blogger på domænet www.melissabentsen.dk hvor jeg mest af alt sørger for at være 100% mig selv. Jeg skriver alt fra personlige indlæg, til en masse lækkert fashion og beauty. Min stil er utrolig minimalistisk og enkel. Jeg prøver tit at udfordre mig selv med lidt farver, men jeg ender altid tilbage i det sorte og simple.

Jeg går på gymnasiet på Frederiksberg, så jeg færdes der tit – godt nok har jeg aldrig gået på Gammel Kongevej og set alle de lækre butikker. Jeg er meget overrasket over hvor hyggelig atmosfæren er og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg går en tur dér.

Jeg faldt over én speciel butik, som jeg blev helt vild med, nemlig “Berg” – der var så mange lækre items og det er én af de butikker som du ved, du altid kan finde noget i!

Nadialine
Jeg har bloggen Nadialinevonbach.com, hvor min største passion ligger i at give noget videre, som mine læsere kan lade sig inspirere af, og det er primært hele essensen ved min blog. Min stil er et mix af mange stilarter. Jeg er egentlig ikke fan af at følge en bestemt trend.  Jeg klæder mig på efter humør, og har det sjovt med at hive inspiration fra mange forskellige genre.  Jeg elsker farver men er også vild med det mere nedtonede.
Jeg er vild med miljøet på Frederiksberg og elsker alt hvad denne pæne bydel har at byde på, men faktisk blev jeg overrasket over hvor mange lækre butikker og cafeer der befinder sig på Frederiksberg, som jeg ikke før har lagt mærke til.

Tilmeld nyhedsbrev

Du modtager løbende tips til, hvad der sker på Frederiksberg.

Tak for tilmelding! Tjek din indbakke for bekræftelse.